Pistaciesnegle

Pistaciesnegle

Print This Post Print This Post

Når den klassiske “snegl” lige skal gøres lidt ekstra luksus.

Det vejr vi har haft på det sidste byder da især disse pistaciesnegle velkommen på bordet til kaffen!

Jeg lavede disse pistaciesnegle på den simpleste måde, med “Finax Økologiske Fødselsdagsboller” blanding – men hvis du gerne vil lave dejen fra bunden selv, kan du evt. bruge dejen fra min kanelsneglekage.

Indlægget indeholder reklamelinks.

Pistaciesnegle

16 -18 stk

Dej:

1 ps Finax Økologiske Fødselsdagsboller

2 breve Finax tørgær el. 50 g frisk gær

4,5 dl vand (ca. 25 grader, lidt koldere end lunkent)

½ tsk vaniljepaste

+ 1 æg til pensling

Pistacie remonce:

1 pk Pistaciemasse, ODENSE

70 g smør, stuetempereret

100 g sukker

½ tsk vaniljepaste

Pynt:

Glasur

Usaltede pistacienødder

Guldstøv, ODENSE

Fremgangsmåde:

Remonce:

I en skål røres sukker og smør sammen til en ensartet masse med en ske. Bland vaniljepaste i og pistaciemasse i og rør det sammen. Stil til siden, til dejen er klar.

Dej:

Bland posens indhold med tørgær i en skål og tilsæt vand.

Ælt dejen i 5-10 minutter i en røremaskine ved mellemste hastighed. Rul dejen ud til en rektangel på ca. 0,5 cm tykkelse. 

Smør pistacie remoncen ud på bunden og fordel det med en paletkniv. Rul dejen stramt sammen og skær sneglene ud. 

Placer sneglene på papirbeklædte bageplader og lad dem hæve tildækket i 60 minutter ved stuetemperatur.

Pensl de færdighævede snegle med sammenpisket æg.

Bag dem i midten af en forvarmet ovn ved 220 grader (varmluft 200 grader) i 10-13 minutter.

Lad sneglene køle af på en rist inden de pyntes med glasur.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

16 − 3 =


Translate »