Brombærsnitter

Brombærsnitter

Print This Post Print This Post

Buskene bugner med brombær og så er man jo nødt til at hoppe i køkkenet!

Indlægget indeholder affiliate links.

Jeg var så heldig at få lov at plukke en masse store, flotte brombær ude hos min søns dagplejemor. Der er ikke meget der slår helt nyplukkede bær. 

En af kreationerne med de lækre brombær, var disse skønne brombærsnitter.

Jeg kæmper i disse dage for at få skrevet nogle opskrifter ind herinde og få tid til at bage, teste osv. Men der skal nok komme mere gang i den – I promise!

Mandel-mørdej:
12 samlede snitter

250 g hvedemel

50 g mandelmel

100 g flormelis

150 g smør, stuetemp.

1 æg

½ stang polynesisk vanilje/1 stang alm. vanilje

Brombærmarmelade:

300 g frosne brombær

4 spsk sukker

½ stang polynesisk vanilje/1 stang alm. vanilje

2-3 tsk maizena blandet med 3 spsk vand

atamon til skyldning af glas

Pynt:

flormelis

 

Udstyr:

Rund kruset udstikker 6 cm

lille hjerteudstikker 1,5-2 cm

Fremgangsmåde:

Brombærmarmelade:

Kom de frosne bær op i en gryde, sammen med sukker og vaniljekorn, samt stang. Tilføj evt. et par spsk vand, for at forhindre at bærrene brænder på i bundene.

Kog bærrene ud, og mos dem lidt undervejs. Kog i 5 min mens der røres jævnligt. Fisk vaniljestangen op. Kom maizena-blandingen i, lidt af gangen, til det tykner. Husk at det bliver tykkere når det er koldt.

Blend evt. bærrene. Kom marmeladen på et atamon skyllet glas, og stil i køleskabet et par timer.

 

Mandel-mørdej:

Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland kornene med lidt flormelis, for at skille kornene ad.

Kom alle ingredienserne op i en skål, og ælt det sammen, til dejen lige akkurat er samlet.

Rul dejen ind i film og læg dagen på køl i ca. 30 min.

Forvarm ovnen til 200 grader alm. ovn.

Tag dejen ud af køleskabet og rul den ud til ca. 3 mm tykkelse, og stik bundene ud med en kruset udstikker på 6 cm. Har du ikke sådan en, kan en anden udstikker også sagtens bruges. I halvdelen af bundene, udstikkes midten med en hjerte udstikker.

Placer bundene på en bageplade beklædt med bagepapir og bag bundene i ca. 8 min, eller til de er let gyldne. Køl bundene af på en rist.

 

Samling og Pynt:

Tag “toppen” af kagerne (dem med hjerterne) og sigt flormelis henover. På bunden (den uden hjerte) placeres en god klat marmelade.

Placer nu flormelis-toppen ovenpå og pres let ned.

Spis helst kagerne straks eller opbevar i en lufttæt bøtte.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

12 + fourteen =


Translate »