Krydrede Halloween mini cupcakes

Krydrede Halloween mini cupcakes

Print This Post Print This Post

Simple, men fine Halloween inspirerede cupcakes.

Står du også pludselig og skal lave noget til Halloween? Så se her! 

De her mini cupcakes er så simple, men ser skide godt ud til Halloweenfesten. Simple krydrede cupakes, med cream cheese frosting og græskar look!

Nemme, hurtige at lave, og stort set alle kan være med!

Håber I synes om min lille Halloween inspiration til jer – I kan finde andre Halloween ideer her

Dette indlæg indeholder affiliate links.

Krydrede mini cupcakes med cream cheese frosting

24-32 stk.

Cupcakes:

65 g smør

2,5 dl kærnemælk

200 g sukker

200 g kagemel

1 tsk natron

½ tsk stødt ingefær

1 tsk kanel

Cream cheese frosting:

190 g smør, stuetemp.

75 g flødeost naturel, stuetemp.

350 g flormelis

½ tsk vaniljepaste

Pynt:

Orange pastafarve

Grøn pastafarve

Chokolade

Udstyr:

Stjernetyl

Bladtyl

Sprøjtepose

Lille pensel

 

Fremgangsmåde:

Cupcakes:

Forvarm ovnen til 180 grader. 

Smelt smørret i en lille gryde. Kom alle ingredienserne op i en skål og pisk det sammen med et piskeris, til en samlet dej. 

Forbered en fast mini muffin form, med papirsforme, og fordel dejen heri, til ca. 3/4 fyldt.

Bag mini cupcakesne i ovnen i 20-25 minutter (husk at ovne variere, så derfor skal de måske bage længere, eller kortere tid i din ovn). Når en tandstik kommer ren ud fra en kage, er de færdige. 

Lad dem køle af i formen. 

Frosting:

Pisk smørret lyst i ca. 5 minutter, og tilsæt vaniljen. Tilsæt flormelis lidt ad gangen og pisk godt imellem hver tilsætning. Til sidst piskes flødeosten i, og pisk kun til det lige er blandet. Det kan risikere at blive flydende. 

Pynt:

Tag en engangssprøjtepose, og vend vrangen ud over et glas. Mal indersiden af sprøjteposen med den orange pastafarve, sådan lidt tilfældigt rundt omkring. kom tyllen i posen og fyld frosting i – men 2 spsk fulde ca, i en lille skål. Sprøjt frostingen på de afkølede cupcakes. 

Bland de 2 spsk frosting med grøn pastafarve, til du er tilfreds med farven. Kom i en sprøjtepose med en lille bladtyl. Sprøjt små blade på cupcakesne. 

Pynt af med en lille stilk af chokolade. Jeg skar bare nogle stykker.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

12 + eleven =


Translate »