Snickers Cupcakes

Snickers Cupcakes

Når chokolade, karamel og knasende salte nødder rammer hinanden, sker der altså noget helt magisk. Disse Snickers inspirerede cupcakes er virkelig lækre. Nogle af jer der har fulgt med længe, husker nok, at da jeg startede ud med at bage, var det meget cupcakes jeg stod i køkkenet og kreerede. Jeg har udviklet mig meget siden da, og det har bagestilen også, i takt med at jeg lærte en del mere. Men nogle gange må man lige vende tilbage til det velkendte, og ved I hvad? En simpel cupcake gør mig squ glad at lave! Så her får I mit bud på et Snickers inspireret cupcake. 

Indlægget indeholder affiliate links markeret med *

   

Snickers Cupcakes

18-20 stk

Chokolade cupcakes:

200 g hvedemel

60 g kakao

1 tsk natron

½ tsk bagepulver

1 tsk salt

2 store æg

250 g sukker

170 g mayonnaise

1 tsk vanilje

2 dl varmt vand

Karamel:

100 g sukker

50 g smør

2 dl piskefløde

Frosting:

200 g smør, folie

450 g flormelis

100 g peanutbutter

Derudover:

Peanuts 

Snickers skåret i små tern

Fremgangsmåde:

Cupcakes:

Forvarm ovn til 165 grader varmluft.

Hak chokoladen fint og stil til side.

I en rørekedel piskes æg, sukker og vaniljesukker sammen i ca. 5 min, ved medium hastighed. Skrab siderne og pisk i yderligere 3-5 min. I mellemtiden blandes mel, kakao, salt, bagepulver og natron.

Tilføj mayonnaise til æggeblandingen og pisk kun lige til det er inkoorpereret.

Tag skålen af røremaskinen og sigt halvedelen af melblandingen i, og tilsæt halvdelen af vandet. Vend forsigtigt rundt med en dejskraber.

Sigt det sidste mel i og tilsæt det sidste vand og vend i. Kom i forme og bag 25-30 min. Lad køle helt af.

Karamel:

I en gryde smeltes sukker (uden omrøring) ved middelvarme. Det skal have en dyb brun farve. 

Tilsæt smørret og rør det hurtigt i. Det vil bruse lidt, men bare sørg for at røre godt rundt, så intet brænder på. Kom fløden op i gryden og rør godt rundt i karamellen. Sukkeret vil stivne op, men bare bliv ved med at røre i gryden, til sukkeret er smeltet ud i fløden igen.

Nu skal karamellen bare tykne. Det skal gøres under omrøring, ved middel varme. På dette stadie bruger jeg en gummispatel. Karamellen er tyk nok, når spatelen trækker spor efter sig. Lad karamelsovsen køle af. 

Frosting:

Pisk smør lyst og luftigt i ca 5 minutter. Tilsæt peanutbutteren og pisk det med. Sigt flormelisen og kom det i, lidt af gangen. Pisk hele herligheden sammen i 5 minutter. 

Gør en engangssprøjtepose klar med en Wilton 2D stjernetyl*.

Samling:

Skær midten ud af hver cupcake, så der er plads til karamel og peanuts. Hæld karamellen i en skål (gem lidt til at drizzle på kagerne til sidst). Bland karamellen sammen med den ønskede mængde peanuts. Fyld i hullerne.

Sprøjt smukke swirls på cupcakesne. Pynt med snickers stykkerne og karamellen.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

sixteen + 18 =


Translate »