- - https://cupcakesbysine.dk -

Varm chokolade pinde

Dette er simpelt simpelt simpelt! 

Nogle gange skal det bare være helt nemt og simpelt. Det er disse chokoladepinde til en kop varm mælk, der hurtigt forvandler sig til en lækker varm chokolade.

Det kræver ikke mange ting, du kan lave lige præcis den variant du kan lide. Om du ønsker mørk, lys eller hvid chokolade. Hvis du ønsker lakrids, karamel eller appelsin kan du tilføje det.

Super nem og sød ting til værtindegave.

Herunder er en af mine favoritter – med mælkechokolade og karamelsauce. Og mælkechokolade og karamelspåner. Med karamelsaucen bliver den lidt mere julet synes jeg. Og så smager det fantastisk at toppe af med flødeskum og lidt kanel.

 

Chokoladepinde:

200 g god mælkechokolade

Karamelsauce  [1]

Karamelspåner (kan ofte købes i Netto)

Ispinde eller papirsugerør

chokoladeform el. isterningebakke til støbning

 

Fremgangsmåde:

Hav alle tingene til støbning af chokoladepindene klar.

Smelt din chokolade over vandbad. Hæld den i formen. Stik pinden eller sugerøret i chokoladen, når det lige har stået lidt, så de kan holde sig selv.

Hvis du bruger karamelspåner, drysses de på nu, så de sidder fast i chokoladen når den størkner. Karamelsaucen kommes først på når chokoladen er kommet ud af formen.

Stil chokoladerne på køl (med pindene i), så de kan sætte sig.

Når de er størknet, tages de ud af formen. Nu hældes lidt karamelsauce på.

Pak dem ind i lidt cellophan. Eller varm en kop mælk med det samme og nyd dig en lækker kop varm chokolade.

DSC_0034 [2]