Cremet og lækker jordbæris med jordbærsirup

Selvom den danske sommer er ret så svingende i sit vejr, hører en god hjemmelavet is nu engang til! Denne behøver du ikke engang ismaskine for at kunne lave.
Dette indlæg indeholder affiliate links.
Jeg ved intet bedre ved den danske sommer, end at gå og plukke søde, modne jordbær, lige til at spise i haven. Det bliver dog lige en tand mere lækkert, når man lader de skønne søde jordbær indkoopereres i kage og is! Fordi, alt bliver bare lige lidt bedre så.
Man kan kun blive glad i låget, og det bliver jeg virkelig med sådan en portion hjemmelavet is.
Denne opskrift er lavet ud fra en blanding af opskrifter fra min nye favorit e-bog “Is og andre lækkerier” skrevet af Julia fra Onekitchenblog.com.
En fantastisk lækker e-bog til alle is-elskerne derude. Men tænk nu ikke, “jeg laver kun is tre gange om året, hvorfor skal jeg købe en e-bog om det?” det skal du fordi, denne e-bog ikke kun indeholder opskrifter på de lækreste is, men også på skønne sirupper, lækre brownies og andet skønt tilbehør, som kan laves hele året rundt! Og ærligt, hvis du kun laver is tre gange om året, så må du mere igang, for hjemmelavet is er bare alt for lækkert altså!
Så gør Dig selv den tjeneste og invester i denne skønne e-bog. Du kan finde den lige her.
Jordbærsirup:
Dobbeltportion
300 g jordbær
200 g rørsukker
Kornene fra 1 vaniljestang
100 ml vand
Jordbæris:
ca. 1,2 liter færdig is
500 ml fløde
1 dåse kondenseret mælk
1 tsk vaniljeekstrakt eller vaniljepasta
1-2 spsk citronsaft
½ portion jordbærsirup
+ jordbærsirup til swirls
Fremgangsmåde:
Jordbærsirup:
Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en kniv.
Kom jordbær, rørsukker, vaniljekorn og vand i en gryde og bring det hele i kog.
Lad blandingen koge i cirka 5-7 min under omrøring. Kom herefter blandingen op i en blender eller brug en stavblender, og blend til det har en konsistens som grød.
Hæld grøden i en si – og pres med en ske, siruppen ned i en skål.
Siruppen kan opbevares på patentglas i køleskabet. Det har en holdbarhed på cirka 1 uge.
Jordbæris:
Kom den kondenseret mælk i en skål og tilsæt citronsaft, vanilje og jordbærsirup. Bland det sammen.
Pisk fløden til skum og vend det i jordbærmassen.
Kom lidt is i en lufttæt beholder, og lav swirls med jordbærsirup i isen. Kom mere iscreme på og fortsæt til du har fyldt op.
Frys i minimum 8 timer før den er klar til servering.
Skal der laves kugler af isen, skal den tages ud af fryseren 30 min før servering. Jeg bruger denne is scoop, som jeg ELSKER!