Islagkage med jordbær og vanilje

Islagkage med jordbær og vanilje

Print This Post Print This Post

Islagkage kan man spise hele året rundt ikk? 

Dette indlæg indeholder affiliate links.

Jeg synes det er så lækkert at kunne imponere sine gæster med hjemmelavede desserter. Ikke mindst denne skønne islagkage. En kraftig chokoladebund, frisk jordbæris og sød vaniljeis. Og så er den toppet med lækre bær og hakket pistacie. Det er en ret skøn combi!

Det bedste er at den kan laves længe før den skal spises! Så ingen undskyldning for ikke at kunne nå at lave dessert 😉

dsc_0381

Chokoladebund:

2 æg

100 g lyst muscovado sukker

100 g smør

100 g mørk chokolade

50 g valnødder

Is:

200 g sukker

10 past. æggeblommer

1 l. piskefløde

1 stang polynesisk vanilje el. 2 almindelige stænger

200 g jordbær

2 spsk flormelis

Derudover:

Hakket pistacie

Friske hindbær

Friske Brombær

dsc_0398

Fremgangsmåde:

Bund:

Forbered en 20 cm springform med bagepapir i bunden.

Pisk æg og sukker helt hvidt og luftigt. Hak chokoladen groft. Smelt smørret ved middel varme og kom chokoladen heri. Rør chokoladen ud i smørret til det er ensartet og glat.

Blend valnødderne til fint mel. Vend forsigtigt chokoladesmør og valnøddemel i æggesnapsen. Fyld dejen i den forberedte springform og bag ved 175 grader varmluft i ca. 35-40 min, til den har sat sig let.

Lad bunden køle i formen og befri derefter fra formen. Kør langs kanten med en lille kniv, for at løsne.

 Ismasse:

Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Mas dem sammen med en smule af sukkeret.

Pisk æggeblommer, sukker og vaniljesukker sammen til det er tykt og hvidt (dette tager altså lidt tid). Pisk fløden til let skum (vigtigt at fløden er helt kold) og vend forsigtigt lidt flødeskum i æggesnapsen. Vend herefter den resterende flødeskum i æggesnapsen, af to omgange. Kom ca. halvdelen af ismassen, over i en anden skål.

Blend jordbærrene med flormelisen, og vend forsigtigt i den ene skål med ismasse, til det er en ensartet masse.

Tag springformen som du bagte chokoladebunden i, og læg et stykke kageplast langs formens kant. Placér chokoladebunden i formen.

Hæld jordbærmassen på chokoladebunden, til der er fyldt ca. halvvejs op. Tag vaniljemassen og hæld i midten af jordbærisen.

Frys minimum 6 timer inden servering.

Pynt med friske bær og pistacie.

dsc_0396

dsc_0401

 

 

 



2 thoughts on “Islagkage med jordbær og vanilje”

  • Hej Sine. Hvor mange personer er denne islagkage til? Kan man evt lave den i en bredere springform for at gøre den lavere?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

20 + ten =


Translate »