Sommerlige jordbæris

Sommerlige jordbæris

Print This Post Print This Post

Endelig var der noget sommer der ramte Danmark! Så jeg måtte jo selvfølgelig i køkkenet og lave lidt kølende is, til de varme dage. Det blev disse mini-ispinde, med jordbæris lavet på danske jordbær og dyppet i lækker hvid chokolade! 

Jeg havde lavet nogle små kolde lækkerier, vi kunne nyde i varmen. og en af de ting, var disse mini is, som var helt fantastiske!

11720530_10204372289339349_1285106780_n

Opskriften på Jordbærisen, fandt jeg i én af mine ynglingsbøger, Lykken er Is. Den er bare skøn, sommerlig og cremet. Jeg har her valgt at kombinere den med en sprød hvid chokolade og hakket pistacienødder.

Det kan godt være lidt tricky at lave, men med lidt øvelse og tålmodighed skal det nok lykkes.

 Mini Jordbærispinde:
8 stk

2 æggeblommer

85 g sukker

250 g jordbær (jeg brugte lækre danske jordbær)

2 dl piskefløde

 

Derudover:

300 g Hvid Chokolade af god kvalitet

Hakket usaltet pistacie

Silikone mini isforme og pinde.

 

Fremgangsmåde:

Sørg for at have gjort plads i fryseren til isene.

Pisk æggeblommerne med 15 g sukker, til der er lyse og luftige. Rens jordbærrene og blend dem sammen med det resterende sukker. vend puréen i æggesnapsen.

Pisk derefter fløden til en let flødeskum og vend den forsigtigt i jordbærcremen.

Lad dem stå i fryseren 4-6 timer eller gerne til næste dag.

11713594_10204372289739359_772996600_n

Når isen er frossen og du er ved at være klar til at færdiggøre dem, så sørg for at have alt klar, så de hurtigt kan komme tilbage til fryseren. Hak pistacienødderne, så du er klar til at kunne drysse dem på.

Smelt den hvide chokolade i en skål over vandbad, og kom den i et højt smalt glas. Her er temperering ikke nødvendig.

Tag en enkelt ispind ud af fryseren, og dyp den hurtigt ned i den smeltede chokolade, så den får et fint, jævnt chokoladeovertræk.

11713611_10204372289859362_394468450_n

Drys straks med de hakkede pistacienødder, da chokoladen stivner meget hurtigt. Læg isen tilbage i fryseren med det samme, og gentag med de andre ispinde.

11717152_10204372289099343_1958350818_n



1 thought on “Sommerlige jordbæris”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 + 8 =


Translate »