Brunkager

Brunkager

Print This Post Print This Post

Jeg har faktisk aldrig været synderlig vild med brunkager – men endnu engang må jeg ty til Mette Blomsterberg og er ret vild med denne version!

Ja, endnu engang er en af mine favorit opskrifter her til jul, kommet fra Mette Blomsterberg. Jeg har kun lavet den ændring at fjerne syltede appelsintern fra hendes originale opskrift.

 

Brunkager:

250 g smør

125 g lys sirup

250 g farin

3 tsk stødt kanel

1 tsk stødt nellike

2 tsk stødt ingefær

1 tsk stødt allehånde

500 g hvedemel

25 g usaltede pistacienødder

150 g mandler

2 tsk potaske

1 spsk koldt vand

DSC_0003

Fremgangsmåde:

Start med at få vejet alle tingene af og gjort klar.

Hæld kogende vand henover mandlerne, og smut dem når de har stået 20 min tid.

Smelt smør, sirup og farin i en gryde, det skal ikke koge. Tag gryden af varmen og lad sirups-blandingen køle let af.

Bland kanel, nellike, ingefær, allehånde og hvedemel sammen. Kom der op i rørekedlen til røremaskinen. Rør potaske og vand sammen i en kop og kom det op i den lune sirups-blanding. Hæld sirups-blandingen op til melblandingen og ælt nu de to blandinger sammen i røremaskine til dejen er ensartet. Kom nu pistacie og mandler op i og kør med det sidste stykke.

Kom dejen op i en beholder, der er 18×18 cm og 5 cm høj og foret med bagepapir. Pres dejen godt ud i kanterne, så den fylder formen helt ud. Læg et stykke bagepapir på toppen og lad dejen køle af ved stuetemp. til næste dag.

Forvarm ovn til 180 grader.

Skær dejen i fem lange baner og skær hver bane i tynde, hele skiver. Læg skiverne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen i ca. 9-12 min. (afhænger af tykkelsen).

DSC_0005

Lad køl af og opbevar i tætsluttende beholder.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

two × 2 =


Translate »