- - https://cupcakesbysine.dk -

Yndige sprøde juletræer

Glædelig 3. advent! Marengs er så nemme og skønne at lave. Her er mit bud på et yndigt lille marengsjuletræ.

Sidste år lavede jeg grønne juletræer med glimmer, sammen med min bedste veninde. men i år har jeg lavet nogle snehvide fine juletræer, som er ret søde at give væk i værtindegaver.

Marengs:

125 g æggehvider

350 g sukker

korn fra ½ stang vanilje

 

Derudover:

Sprøjtepose

Lige blomster tyl

Sprøjtepose

Wilton petal 124 tyl

Sukkerkugler

 

Fremgangsmåde:

Pisk æggehvider ved lav hastighed til det skummer, skru så op for hastigheden og tilsæt sukkeret en spiseske ad gangen og pisk godt imellem. Tilsæt vaniljen. Pisk i 5 min tid.

Du kan tjekke om marengsen er færdig, ved at tage en lille klat mellem to fingre, og gnid dem mod hinanden. Mærker du sukkerkorn, skal du piske videre. Er marengsen helt glat, er den færdig og klar til at blive sprøjtet.

Gør din sprøjtepose klar med tyllen og stil posen i et glas for nemmere at kunne styre den.

DSC_0013 [1]

Gør bageplader klar beklædt med bagepapir, og begynd at sprøjte juletræer ud. Hold den tynde ende af tylle opad, og sprøjt ud i linjer der snor sig nedad. Smal i toppen, bred for neden. Husk at lave en lille stamme også.

Du kan evt lave en trekanten skabelon og tegne af på bagepapiret, så du har en retningslinje at gå efter.

Når alle træerne er sprøjtet ud, kommes der sukkerkugler på fordelt rundt på dem. Du kan også drysse med spiseligt glimmer.

Bag marengsen i ovnen i 1½ times tid ved 100 grader. De skal kunne løftes fra papiret uden at hænge ved og uden at de går i stykker.

DSC_0049 [2]