Lækre vaniljekranse

For mig starter julen rigtig, når jeg har lavet den første omgang vaniljekranse!
Jeg vil mene at jeg har prøvet mange (!!) forskellige slags vaniljekranse gennem årene. Familieopskrifter fra nær og fjern, fra den gamle by i Århus, fra julehæfter og jeg skal komme efter dig. Endelig blev de rigtige!
De her vaniljekranse er super nemme og lave, og kræver ikke flere redskaber end en stofsprøjtepose og en stjernetyl. Nåh ja… Og så en røremaskine eller gode muller!
Husk at det vigtigste i vaniljekranse, er vanilje! Jeg bruger en fed polynesisk vaniljestang! mums..
Vaniljekranse
ca. 40
180 g sukker
200 g smør, stuetempereret
1 æg
85 g mandler/ mandelmel
240 g hvedemel
1 stang polynesisk vanilje
Fremgangsmåde:
Flæk vaniljestangen og skrab alle de fantastiske korn ud. Tag lidt ad sukkeret, og mas kornene rundt i sukkeret, så kornene bliver delt.
Pisk vaniljesukker, sukker og det stuetempererede smør sammen til det har samlet sig, på røremaskinen med k-spaden. Tilsæt ægget og pisk det med.
Tilsæt mandelmel og mel, og rør kun lige til dejen er samlet.
Fyld dejen i en stofsprøjtepose, med en stjernetyl, og sprøjt straks kransene ud på en bageplade, beklædt med bagepapir. De skal have en diameter på ca. 5 cm.
Bag herlighederne ved 200 grader, almindelig ovn, til de er let gyldne, ca. 12-14 min.
God fornøjelse!