Peberkagemænd med chokolade

Peberkagemænd med chokolade

Julen er lige om hjørnet, omend den i år er noget anerledes end hvad vi er vant til. Disse skønne, enkle peberkagemænd, kan både store og små være med på.

Nu skriver vi 15. december 2020. Og sikke en skør december. Normalt laver jeg en masse forskelligt i december måned, til at give i værtindegaver, til alle de julearrangementer vi skal til… men i år bliver vi hjemme, så der bliver lavet lækre sager, til at sende til veninder, give til naboer osv., for at sprede lidt ekstra juleglæde i år. 

Peberkagemænd

Dej:

115 g smør

65 g brunt farin

1½ dl lys sirup

1 stort æg

370 g hvedemel

5 g kakao

½ tsk natron

1 tsk kanel, stødt

½ tsk vaniljepaste

1½ ingefær, stødt

1/4 tsk muskat

1/4 tsk peber, stødt

½ tsk salt

Derudover:

200 g mørk chokolade

Julekrymmel

Fremgangsmåde:

Pisk smør og brunt farin godt sammen i en rørekedel. Tilsæt sirup, æg og vaniljepaste og bland det godt sammen.

Bland mel, kakao, natron, salt og alle krydderierne sammen i en lille skål.

Sigt det op i smørblandingen og bland det i 1-2 minutter. Dejen er meget blød, men sætter sig på køl. Pak dejen ind i husholdningsfilm og læg dejen på køl i minimum 1 time.

Forvarm ovnen til 180 grader.

Tag dejen ud af køleskabet og rul den ud i godt med mel. Udstik figurer med udstiksforme.

Bag kagerne i 9-11 minutter.

Når kagerne er kølet af, smeltes (og tempereres, hvis du bruger rigtig chokolade) chokoladen. Dyp benene heri og læg dem på et stykke bagepapir. Pynt med julekrymmel.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

twenty + twelve =


Translate »