Æbletærte

Æbletærte

Print This Post Print This Post

Til disse efterårsdage, er det lækkert med et stykke lunt æbletærte <3

Jeg får desværre ikke lagt så meget på bloggen som jeg godt kunne tænke mig! Det skyldes at jeg er ramt af slem bækkenløsning, og derfor ikke kan bruge så meget tid i køkkenet som jeg gerne ville! MEN, jeg er i fuld gang med forberedelserne til en julekalender her til bloggen.

Hver dag fra den 1. december til den 24. december, vil jeg lægge en ny opskrift op. Mums ik! Og hvis i er heldige, får i hver søndag i advent, en ekstra opskrift!

Nåh! Det var den æbletærte vi kom fra! Denne opskrift er nem, lækker og fyld med marcipan! haps!

Jeg ved faktisk ikke hvor opskriften er fra, udover at en veninde engang mailede den til mig – men god det er den!

Mørdej:

100 g smør, i små tern

140 g hvedemel

2 spsk sukker

1 æg

½ tsk kanel

1/4 tsk stødt ingefær

1 spsk kakao

Fyld:

350 g revet marcipan

3 æg

½ tsk kanel

1,5 dl mælk

1½ spsk mel

2 spsk sukker

Derudover:

5 små æbler

sukker til strøelse

Karamelsauce

Fremgangsmåde:

Kom alle ingredienserne til mørdejen op i en rørekedel med dejkrog.

Ælt det kun sammen til det lige akkurat er blandet.

Pak dejen ind i film, og læg den på køl i en ½ times tid.

Når dejen er kølet, rulles den ud og kommes i en tærteform. Prik huller i bunden med en gaffel, for at dampen kan komme fri.

Forvarm ovn til 180 grader.

Riv marcipanen.

Pisk mel, kanel og sukker sammen. Kom æggene op i blandingen og pisk det hurtigt og grundigt, for at undgå klumper.

Pisk mælken i blandingen.

Vend den revne marcipan rundt i æggeblandingen.

Hæld blandingen op i den forberedte form.

Vask æblerne og fjern kernehuset. Skær æblerne i skiver og fordel dem på marcipanmassen.

Drys med et tyndt lag sukker og kom en smule karamelsauce på.

red

Bag i ca. 30-45 min (alt efter ovn) til den er gennembagt. Mørdejen er mørkere end normalt.

Server lun med vaniljeis! mums!

 

red3

 

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

five × one =


Translate »