Marengs lagkage med hindbærskum

Marengs lagkage med hindbærskum

Print This Post Print This Post

Denne kage er jeg helt vild med! Den er sprød, chewy og dejlig cremet! mmh!

Jeg lavede den som et forsøg, en dag hvor vi skulle have min niece på besøg. Så der skulle hygges med Disney film, snoller, spil, legeplads og selvfølgelig noget dessert!

Hende og jeg bagte småkager med FROZEN tema, og så selvfølgelig filmen også (hvor vi selvfølgelig, sang med på alle sangene).

Hende og onkel tossede rundt med hunden imens jeg lavede aftensmad.

Derefter skulle der spilles Ludo, UNO og gæt og grimasser! Nøj, hvor var vi alle godt trætte bagefter. Men det var en helt fantastisk dag!

Der er ikke noget mere hyggeligt end at dele dagen med sådan en skøn unge!

I denne opskrift bliver det sukker der skal bruges til marengsen, bagt lidt i ovnen, til det er gyldent i kanten. For mig, giver det en fornemmelse af italiensk marengs.

Jeg valgte at give den lidt lyserød pastafarve, men den er også fantastisk fin uden 😉

Marengs:
2 bunde på ca. 16 cm.

  • 125 g past æggehvider
  • 350 g sukker
  • ½ stang polynesisk vanilje
  • Evt. pastafarve

Mousse:

  • 200 g Frosne hindbær
  • 2 blade husblas
  • 5 dl Fløde
  • Lidt citronsaft

Pynt:

  • Frysetørret hindbær
  • Frysetørret brombær

 

Fremgangsmåde:

Marengs:

  • Strø sukkeret ud på en papir betrukket bageplade.
  • Bag det herefter i ovnen ved 150 grader til det er LET gyldent i kanterne og føles lidt varmt ved berøring.
  • Pisk æggehvider ved lav hastighed til det skummer, skru så op for hastigheden og tilsæt sukkeret en spiseske ad gangen og pisk godt imellem. Tilsæt vaniljen og evt. farve. Pisk i 5 min tid. (Du kan tjekke om marengsen er færdig, ved at tage en lille klat mellem to fingre, og gnid dem mod hinanden. Mærker du sukkerkorn, skal du piske videre. Er marengsen helt glat, er den færdig og klar til at blive sprøjtet.)
  • Fyld en sprøjtepose med en tyl, her er brugt en fransk stjernetyl.
  • Sprøjt 2 bunde, af toppe.
  • Bag marengsen i ovnen ved 100 grader i 1 time og 10 minutter.
  • De er færdige når marengsen let fjernes fra bagepapiret.

Mousse:

  • Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 30 minutter.
  • Kog hindbærene og citronsaften, i ca. 3 minutter, så er du sikret at eventuelle bakterier er væk.
  • Fjern bærene fra varmen og tilsæt husblassen.
  • Alt efter om du vil have kernerne med eller ej fra bærene, sier du “marmeladen”.
  • Lad det køle af.
  • Pisk nu fløden, pas på med at piske den for stiv, den skal have bløde toppe.
  • Vend fløden med den afkølede “marmelade”.
  • Saml nu lagkagen, ved at tage en bund, ligge fyld på og lægge den anden bund på.
  • Pynt med frysetørrede bær.



2 thoughts on “Marengs lagkage med hindbærskum”

  • Kan man komme moussen i en sprøjtepose og lave små toppe med en tyl ovenpå bunden, eller er den for flydende til det? Der er jo husblas i; men det virker i opskriften som om, moussen er lagt mellem bundene med det samme og ikke har skullet sætte sig først?

    • Det kan du godt – denne skal piskes mere fast end en normal mousse – det er mere en hindbærskum – bruger bare lidt husblas for at stabilisere lidt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

three × 2 =


Translate »