Panna cotta tærter med friske bær

Panna cotta tærter med friske bær

Print This Post Print This Post

Nemme, hyggelige, små tærter.

“Have a holly jolly christmas” badam bada.. lalala.. Åh den søde juletid, den er ret så herlig!

Hvordan går juleriet i de små hjem rundt omkring? Her er vaniljekranse blevet sprøjtet, pebernødderne trillet og kagehuset bygget! Har dog en fornemmelse af, at vi skal lave liiiidt flere portioner inden jul! Der er pyntet op, tændt kalenderlys og bliver set Pyrus i tv!

Jeg laver gerne vaniljekranse af flere omgange, da vi elsker når de er friske! De forsvinder også altid alt for hurtigt, da jeg har det med at dele ud af dem til venner og bekendte – altid godt at medbringe lidt hjemmebag! Min kære mand er også ret så vild med dem, og han skal jo forkæles lidt.

I år, kan jeg mærke at julen bliver lidt mere speciel end den ellers har været! I år har vi vores dejlige hus at fejre jul i, vores skønne søn er allerede betaget af magien ved jul og tegner til at blive lige så juleglad som sin mor! Det er magisk at se hans begejstring over de mindste ting. Og ikke mindst, at han nu er blevet så stor, at han nu kan være med i køkkenet og bage julesmåkager!

Hvad er din ynglings bage til jul?

Denne lille dessert/kage, skal helst spises samme dag. Dog kan tærtebundene laves i forvejen, opbevar dem i en tætsluttende dåse.

Panna cotta tærter

Mørdej

300 g hvedemel

100 g flormelis

150 g smør, stuetemp.

1 æg

½ stang polynesisk vanilje / 1 stang alm. vanilje

Panna cotta

2 dl piskefløde

0,5 dl sødmælk

30 g sukker

2 blade husblas

½ stang polynesisk vanilje

Pynt

0,75 dl æggehvide

150 g flormelis, sigtet

Friske hindbær

Guldflager

Fremgangsmåde:

Mørdej:

Kom alle ingredienserne i en skål, og ælt det sammen til det kun lige har samlet sig. Pak dejen ind i film og læg det på køl i minimum 30 min.

Forvarm ovnen til 200 grader.

Tag dejen ud af køleskabet og rul den ud til ca 3-4 mm tykkelse, på et meldrysset bord. Kom dejen i en små perforerede tæreforme på 5 cm, pres dejen godt ind i siderne. Prik bunden med en gaffel.

Bag bunden i ca. 10-14 minutter, til den er gylden og gennembagt. Lad dem køle af.

Panna cotta:

Udblød husblas i rigeligt koldt vand, i ca. 15 min. 

Skrab kornene ud af vaniljestangen og fordel dem med en kniv, i lidt af sukkeret, for at skille kornene fra hinanden. Kom fløde, sødmælk, sukker og vanilje i en gryde. Bring det til lige under kogepunktet (men det må ikke koge). Tag gryden af varmen, pres overskydende vand fra husblassen og kom den direkte i den varme masse. Lad det svale lidt i gryden, til det når stuetemperatur, og til det tykner, inden det hældes i tærtebundene. Rør rundt i panna cottaen og hæld det i tærtebundene, til kanten. Flyt dem forsigtigt på køl. Lad dem sætte dig i 2 timer minimum.

Pynt:

Pisk æggehviderne stive og tilføj den sigtede flormelis. Pisk til en stiv marengs i ca. 5 min. Kom marengsen i en sprøjtepose med en 1M stjernetyl (min favorittyl forresten!).

Tag tærterne ud af køleskabet, og placer 3 friske hindbær på hver tærte. Sprøjt en god marengstop ud på hindbærrene. Pynt af med guldflager.

Servér samme dag.

TIP:

Hvis du ønsker, kan du brænde marengsen.

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

11 − 1 =


Translate »