Syndige små chokoladetærter med saltkaramel

Syndige små chokoladetærter med saltkaramel

Print This Post Print This Post

Chokoladetærter med saltkaramel og crispy dulchey perler, er en himmelsk kombo!

Dette indlæg indeholder affiliate links.

Især når man sætter hele herligheden sammen med en sprød mørdejsbund med massere smag af smør.

Man skal være en vaskeægte chokoladeelsker for at spise disse herligheder! De er små, men fyldt med intens smag. I am in love!

Er så glad for alle Jeres søde kommentarer på Instagram – tusinde tak! Husk at jeg rigtig gerne vil se Jeres kreationer når I har testet mine opskrifter, brug #cupcakesbysine på IG og tag mig @cupcakedelightsbysine .

Opskriften giver ca 8 stk, alt efter hvor store tærteforme du bruger. Den kan sagtens laves som én stor også, justér da bundenes bagetid.

Den står så flot på den sorte Bitz tallerken.

Chokolade ganache:

200 g mørk chokolade, god kvalitet

2 dl piskefløde

Mørdej:

300 g hvedemel

150 g smør, stuetemperatur

100 g flormelis

1 æg (str. L)

Saltkaramel:

200 g sukker

1,5 dl fløde

50 g smør

½ tsk havsalt

Derudover:

Dulchey crispy perler, Valrhona

Hindbærstøv/pulver

Rød skovsyre

Fremgangsmåde:

Mørdej:

Kom alle ingredienserne til mørdejen op i en skål og ælt det sammen til det kun lige har samlet sig. Dejen skal ikke håndteres for meget.

Pak dejen ind i film og læg det på køl i minimum 30 min.

Forvarm ovnen til 200 grader.

Tag mørdejen ud af køleskabet og rul den tyndt ud.

Beklæd dine tærteforme med dejen og prik tærtedejen jævnt, så eventuelle luftbobler kan slippe ud.

Kom lidt bagepapir og bagebønner/ris op i hvert dejbeklædt tærteform (dette hjælper på at dejen ikke glider ned af siderne.

Bag de små tærter 10-15 minutter (laver du en stor, bag da ca 25 min). Husk at holde øje med dem, da alle ovne er forskellige.

Lad tærtebundene køle helt af.

Chokolade ganache:

Til chokoladeganachen, hakkes chokoladen fint, og kommes op i en skål. I en gryde varmes fløden op, men den må ikke koge. 

Hæld den varme fløde over chokoladen. Rør forsigtigt i chokoladen med en dejskraber, i cirkulære bevægelser. Rør ganachen ensartet og glat. Lad den køle af ved stuetemperatur til den er tyk og sprøjtefast.

Mens chokolade ganachen køler ned, laves saltkaramellen.

Saltkaramel:

I en lille gryde opvarmes flødes, uden at koge. Stil den til side, når den er varm.

I en anden gryde smeltes sukkeret til gylden karamel. Tag gryden af varm og tilsæt den lune fløde lidt ad gangen under omrøring.

Tilsæt smørret og rør indtil det er smeltet ind i karamellen.

Tilsæt til sidst havsalten.

Kog karamellen til den begynder at tykne, den skal tykt flydende. Lad karamellen køle helt af i en ren skål.

Samling og pynt:

Hav alle tingene klar foran dig. Kom chokolade ganachen i en sprøjtepose, med en stor glat, rund tyl. Kom også saltkaramellen i en sprøjtepose, men uden tyl.

Fyld tærtebunden halvvejs op med saltkaramellen, og fordel en masse crispy perler herpå. Sprøjt nu en flot “tut” op, med chokolade ganachen. Drys med hindbærstøv og pynt af med et blad skovsyre. 

Smukt og elegant hvis jeg selv skal sige det!

Opbevar på køl, indtil servering.



2 thoughts on “Syndige små chokoladetærter med saltkaramel”

    • Desværre ikke!

      Og det er nogle gamle forme jeg engang købte på et markede – men det er ca 5 cm i diameter og 3 cm høje. Du kan bruge lige den form du tænker <3

      Knus fra Sine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 × two =


Translate »