Macarons med Oreo og hvid chokolade ganache

Macarons med Oreo og hvid chokolade ganache

Print This Post Print This Post

For noget tid siden lavede jeg disse macarons med en skøn Oreo ganache i. De var et hit!

Dette indlæg indeholder affiliate links. 

Når jeg laver macarons, sidder jeg ALTID ængstelig foran ovnen for at se om de nu arter sig som jeg gerne vil have. Og nu er jeg ved at have lavet macarons en del gange, og jeg bliver så glad indeni når de bare står som jeg vil have, som de gør 9 ud af 10 gange! Den ene gang de ikke ser ud som jeg vil have, bliver jeg lidt mopset og skælder min ovn lidt ud og bander lidt, og glæder mig over at jeg stadig har en masse lækre macarons at spise… Og så bliver jeg glad igen!

For ja, det kan godt være Dine macarons bliver lidt skæve, eller revner på midten osv – men hey, de smager stadig intet mindre end fantastisk! Så kast Dig ud i at lave disse skønheder, for man bliver så glad i låget af de små franske herligheder.

Mine macaronsbunde er inspireret af Maja Vase, en af de eneste der ALTID lykkes!

Macaronbunde:
20-30 samlede macarons

150 g mandelmel

150 g flormelis

110 g æggehvide

Blå pastafarve

150 g sukker

50 ml vand

Oreo ganache:

200 g hvid chokolade

100 ml piskefløde

8 Oreo kiks

Pynt:

50 g mørk chokolade

Guldflager

Fremgangsmåde:

Oreo ganache:

Del Oreo kiksene fra hinanden og skrab cremen ud. Kom cremen op i en skål med chokoladen og smelt over vandbad. Fjern skålen fra vandbadet. Bring fløden til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det ned til chokoladen og rør rundt med en dejskraber, til det er en ensartet og glat masse.

Blend kiksene fint og vend det rundt i ganachen.

Dæk ganachen med film og stil på køl.

Macaronskaller:

I en skål sigtes mandel og flormelis. Rør 55 g æggehvide og pastafarve i. Det bliver en tyk “dej”. Bring sukker og vand i kog i en lille gryde og varm det op til 118 grader.

Pisk imens de resterende 55 g æggehvider stive i en skål og hæld den varme sukkerlage ned i æggehviderne, i en tynd stråle under piskningen. Pisk videre, til marengsen er sej og blank. Den skal være næsten afkølet.

Varm ovnen til 150 grader varmluft.

Vend lidt af marengsen i mandelblandingen. Vend derefter forsigtigt resten i.

Kom blandingen i en sprøjtepose med en rund tylle. Sprøjt små cirkler ud på bageplade, med bagepapir.

Bag bundene i ca. 10 minutter og lad dem køle helt af.

Par bundene to og to, så du har en top og en bund og læg dem klar til samling.

Samling og pynt:

Når ganachen er helt kold, er det tid til at samle og pynte.

Kom ganachen i en engangssprøjtepose og klip et lille hul. Sprøjt en god klat ganache ud på bunden af dine parrede macaronskaller. Tag toppen og tryk let ned så ganachen går til kanten. Gentag til alle er lavet.

Smelt chokoladen og kom i et lille cornet (kræmmerhus) lavet af bagepapir – eller i en lille engangssprøjtepose. Sprøjt hurtigt chokolade ud på den ene side af macaronsne og drys med lidt guldflager.

Opbevar på køl, gerne 2 dages tid inden de skal serveres, da macaronen så “smelter” sammen til en lækker lille sag.



14 thoughts on “Macarons med Oreo og hvid chokolade ganache”

  • Hej Sine,
    Gør det nogen forskel for Macaron dejen om man bruger pastafarve eller pulverfarve??
    Vh
    Caroline

    • Hej 🙂

      Nej slet ikke! Når jeg bruger pulverfarve, blander jeg det altid sammen med flormelisen og mandelmelet først 🙂 men jeg oplever samme resultat ved brug af pastafarve som ved pulverfarve 🙂 ved pastafarve bruger jeg jo bare betydeligt mindre 🙂

      • Super 🙂 tusind tak – så vil jeg prøve endnu engang at gå i krig med dem – er endnu ikke lykkedes mig med det perfekte resultat – men det er vidst noget med at øvelse gør mester :-))

    • Åh søde Isabel, macarons er en finurlig ting! Det kan være foldningen der er gået galt (vendt for meget eller for lidt) det kan være din ovn varmere lidt hårdere eller ikke nær nok – det tog mig mange forsøg at få dem til at sidde i skabet! Uden mislykkedes macarons – men nu har jeg fx fået nye ovne hvor jeg ikke har bagt dem endnu – her driller de måske – finurlig sag sådan en macaron. Bare bliv ved, det skal nok lykkedes ❤

    • Lang tid før – de kan fryses 🙂 til vores bryllup lavede jeg skallerne et par uger før og frys ned, med bagepapir imellem og så fyldte jeg dem dagen inden bryllup 🙂

  • Hej 🙂

    Skal disse macarons ikke stå og “sætte sig” inden de kommer i ovnen? Synes jeg kan læse i en af dine andre macarons opskrifter at de skal der nemlig.
    På forhånd tak.

    Mvh Natascha

    • Hej 🙂

      Denne skal ikke nej 🙂 men man kan godt

      Der er lidt forskel på hvilken type marengs man bruger og hvor forholdene mellem marengs og tørstof 🙂

  • Hej, jeg har ofte udfordringer med at få en flot farve på skallerne. Jeg bruger pastafarve – oftest fra Wilton. Men nogle gange så bliver skallerne slet ikke så flotte efter bagningen som dejen ellers var. Har du erfaring med det?
    Mange hilsner fra Dorthe

    • Hej Dorthe 🙂

      Ja det oplever jeg også nogle gange. Alt efter farven. Men oplever også at farven falmer under bagning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 × two =


Translate »