Marengsroser med solbær smørcreme

Marengsroser med solbær smørcreme

Print This Post Print This Post

Nemme og smukke marengsroser, med solbær smørcreme imellem, så fine til et lækkert kagebord.

Dette indlæg indeholder affiliate links.

Så yndige, om de bliver serveret enkeltvis, eller sammenlagt med smørcreme som jeg har gjort her.

Mine blev med en dejlig solbærsmørcreme. Virkelig lækre!

De er super fine og faktisk ikke så svære at lave igen. Du kan lave lige præcis den farve eller smag du synes. Så de kan bruges til alle lejligheder. Giv dig i kast – de er det værd!

De er lavet på en metode jeg engang læste i et gammelt engelsk hæfte, hvor man varmer sukkeret op i ovnen inden det tilsættes til æggehviderne. Det giver lidt en blanding af fransk marengs og italiensk marengs.

received_10208625549229557

Marengs:
2 plader

150 g æggehvider

300 g sukker

lidt grøn pastafarve

Rosa pastafarve

 

Solbærcreme:

150 g flormelis

60 g smør, stuetemp.

3 spsk solbærsylt

 

Fremgangsmåde:

Marengs:

Tænd ovn på 180 grader.

Hæld sukkeret ud på en bradepande med bagepapir og fordel det godt. Bag det i ovnen, til det lige præcis begynder at blive lidt gyldent i kanterne (hold godt øje med det!) Imens sukkeret er i ovnen, piskes æggehviderne til skum i en røremaskine. Når du kan vende skålen på hovedet uden der falder noget ud, er hviderne klar.

Tag nu sukkeret ud af ovnen. Skru ovnen ned på 100 grader og lad lågen stå på klem, så temperaturen hurtigere falder.

Kom en spiseske sukker ad gangen, op til hviderne, mens der piskes. Pisk godt imellem hver ske. Marengsen er færdig når du ikke længere kan føle sukkerkorn, når du gnider marengsen mellem to fingre.

Tag et par skefulde af marengsen og farv den lysegrøn. Kom den lysegrønne marengsmasse i en sprøjtepose med en bladtylle. Farv den resterende marengs med den lyserøde farve. Kom den lyserøde marengs i en sprøjtepose med en Wilton 1M stjernetyl.

Afsæt marengsroser på to papirbeklædte bageplader, og afsæt små blade på roserne.

Bag i ovnen 1-1½ time (husk ovne variere, de skal kunne løsnes fra papiret uden at hænge ved).

DSC_0337

Solbærcreme:

Lav nu cremen.

Pisk smørret lyst og luftigt i ca. 5 min. Tilsæt flormelisen lidt ad gangen og pisk yderligere 5 min.

Tilføj nu solbærsylten og en smule farve og pisk godt sammen til det er ensartet.

Kom cremen i en sprøjtepose og klip et lille hul i enden. Sprøjt lidt creme på en en marengsrose og læg sammen med endnu en rose. Gentag til alle er lavet.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

eleven + 3 =


Translate »