Kandiserede blomster

Kandiserede blomster

Print This Post Print This Post

Hold nu op her har været stille! Har ikke lagt noget op meeeget længe – men det ændre sig nu! Her er en fremgangsmåde til kandiserede blomster.

Der har været mange ting der lige har fyldt i mit lille univers, udover kagerne (desværre!).

Har haft mange spændende ting der er sket herhjemme, og har haft eksame at tænke på. Men nu er der ferie, og tid til bloggen! YES!

Jeg er ikke særlig god til eksamensituationer, så der lukker jeg mig altid ind i en lille boble. Derfor var der meget stille her, facebook og på instagram i den periode, så jeg kunne fokusere 100%. Og det resulterede også i en 12’er, så er godt tilfreds.

Men, nu har jeg jo haft bagt og kreeret nogle ting i mellemtiden, som jeg meget gerne vil dele med jer herinde, så der kommer (forhåbentligt) en del opskrifter snarest.

Lige nu, vil jeg i hvert fald gerne dele en ting med jer, som er blevet en af mine forårs/sommer ynglinge! Kandiserede blomster.

20150325_084714

De er så utroligt nemme at lave, og så er de helt fantastisk smukke, som pynt på kage og på desserter .

Jeg lavede mine med små fine hornvioler (det er en af mine favoritter), og de er simpelthen så elegante.

Kandiserede Blomster:

Spiselige Blomster

Past. Æggehvide

Sukker

Lille pensel

Fremgangsmåde:

Tjek blomsterne for jord, kravl og skidt, inden du går igang.

Gør en lille bakke, bøtte eller dåse klar, som de færdige blomster kan ligge og tørre i.

Hæld lidt æggehvide op i en lille skål, og stil til side.

På et stykke bagepapir, hældes lidt sukker ud.

Tag den lille pensel, og pensel forsigtigt et lag æggehvide over hele blomsten (blomster kan godt være lidt skrøbelig), og dyp derefter blomsten i sukkeret, så det hele er dækken, drys forsigtigt det overskydende sukker af.

Læg blomster på den klargjorde bakke, og lad dem ligge og tørre, til de er helt stive. Mine lå bare i vindueskarmen, ved stuetemperatur, og var godt stive i det efter 24 timer.

Bevar dem derefter i en lufttæt beholder, ved stuetemperatur, til de skal bruges. De kan faktisk holde sig ganske længe.

 

Se, var det ikke nemt!

20150325_084745



2 thoughts on “Kandiserede blomster”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

16 + seventeen =


Translate »