Hjemmelavede Ferrero Rocher

Hjemmelavede Ferrero Rocher

Print This Post Print This Post

Ferrero Rocher.. for pokker det smager godt! Og denne hjemmelavede version er lige så lækker (og ikke nær så dyr), det er blevet en farlig favorit her! 

Åh det små knasende, nutella fyldte chokolader er bare altid et hit. De ryger altid hurtigt i enhver forsamling!

Så det måtte da kunne laves selv! Og ja, det kan man!  Selvfølgelig ligner de ikke 100% de originale, men jeg skal love Jer for at smagen er lige i øjet! I er NØDT til at lave disse!

dsc_0153

Jeg havde længe gået med tanken om at lave dem, men var aldrig kommet videre end tanken om det! Efter en lille snak med Louise, der har bloggen Sukkerhjerte.com, blev vi enige om at det skulle jeg! Hun har selv lavet en ret så lækker LUKSUS udgave af ferrero rocher, som jeg vil give mig i kast med en dag hvor min kære søn ikke lige hænger mig i knæhaserne! 

Grundinspirationen for disse er fra sødeste Maja, der har den lækreste blog Majavase.dk. Maja har simpelthen det fineste touch på alle hendes lækre sager (én kan jo kun håbe at blive lige så dygtig en dag).

Nå, skal vi da for dælen ikke komme til det? Det er jo det vi alle er her for ikke?

OPSKRIFTEN!

Jamen vær’så god!

Ferrero Rocher:
24 stk

Fyld:

325 g Nutella

130 g hasselnødder

70 g isvafler

Derudover/Chokoladeovertræk:

50 g isvafler

70 g hasselnødder

300 g god mælkechokolade

dsc_0158

Fremgangsmåde:

Forvarm ovnen til 200 grader. Kom hasselnødderne på en bageplade med bagepapir (både de 130 g til fyld og de 70 g til chokoladeovertræk) og rist dem i ovnen i ca. 8 min. 

Hæld nødderne på et rent viskestykke og gnub skallerne af så godt du kan. 

Tag de 70 g hasselnødder til chokoladeovertrækket fra og stil til side til senere. 

Gem 24 hele hasselnødder og hak resten af nødderne. 

Knus isvaflerne til fyldet (jeg bankede løs på dem med en kagerulle, i en pose).

I en skål kommes nutella, hakkede ristede hasselnødder og knuste isvafler. Rør det hele sammen, til det er godt blandet. Kom herefter massen i fryseren i et kvarters tid. Det gør den nemmere at arbejde med! 

Imens massen er på frys, knuses de resterende isvafler. Her skal kuglerne rulles i når det er. 

Tag massen ud af fryseren og brug en teske til at tage massen med. Placér det i hånden og gem en hel hasselnød i hver. Sæt af på en plade (skal kunne være i fryseren) beklædt med bagepapir. Fortsæt til du har lavet alle kugler. Jeg gjorde det, at jeg rullede nogle stykker og så stak jeg hænderne under den kolde hane, så hænderne ikke smeltede massen for hurtigt, gjorde processen noget nemmere).

Rul nu alle kuglerne i de knuste isvafler, og sæt tilbage på pladen. Sæt på frys til de er iskolde.

Når kuglerne er iskolde, og du er klar til at dyppe i chokolade, hakker du de 70 g ristede hasselnødder. 

Smelt chokoladen over vandbad, og bland de hakkede nødder heri.

Dyp kuglerne én ad gangen i chokoladen, og brug en gaffel til at fiske dem op og bank det overskydende chokolade af. Fortsæt til alle er lavet.

Opbevar på køl, lige indtil servering.

dsc_1217

dsc_1228



2 thoughts on “Hjemmelavede Ferrero Rocher”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ten + 20 =


Translate »