Lækre romkugler

Lækre romkugler

Romkugler er SÅ nemme at lave, og smager jo helt igennem fantastisk! 

I onsdags blev vores søn Oliver 3 år. Det var en stor dag, fordi han nu forstår hvad fødselsdag er, og det er altså ret så skægt at se. Vi fejrede ham i går, eller ham og hans far. Min mand Jesper har nemlig fødselsdag start februar, så vi slog det sammen til én fødselsdag. De blev fejret med boller og kage og masser af kærlighed. 

Jeg havde fryseren fyldt med kagerester (igen igen), så jeg lavede nogle nemme romkugler. Her kan alle være med. Jeg rullede mine romkugler i sølv støv, blåt krymmel og små crunchy chokoladeperler, men det fantastiske ved romkugler er, at man kan rulle dem i lige det man har lyst til. Og så bliver det lidt ekstra hyggeligt når man kan have børnene med og hjælpe til.

Dette indlæg indeholder reklame og/eller affiliate links. 

Romkugler

ca. 24 kugler

900 g kagerester

200 g ren rå marcipan, Odense

6 spsk kakao

½ tsk vaniljepaste

200 g mørk chokolade, Callebaut

3 spsk hindbærmarmelade (dette kan variere alt efter hvor fugtig dine kagerester er)

4-5 spsk romessens

Krymmel efter valg

Fremgangsmåde:

Trøffelmasse:

Smuldr dine kagerester til små stykker, mellem hænderne. Kom alle “krummerne” op i skålen til rørekedlen. Smelt chokoladen over et vandbad og stil til side. Tilsæt marcipan, hindbærmarmelade, kakao, vanilje, romessens og den smeltede chokoladen til kage “krummerne”. Rør hele herligheden sammen med k-spaden. Smag til undervejs og føl dig frem med massen. Den skal kunne holde sammen og ikke være FOR klistret. 

Tril massen til kugler og rul dem i krymmel, smukt støv eller chokolade.

Opbevar i en lufttæt beholder, et køligt sted, kom dem ikke i køleskabet med krymmel på, da krymlen vil smelte.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

20 − 3 =


Translate »