Panna Cotta med rabarber

Panna Cotta med rabarber

Print This Post Print This Post

Panna Cotta er den nemmeste og lækreste dessert – Denne udgave er inspireret af majavase.dk med mit eget twist!

Denne lækre panna cotta blev lavet som dessert til en lille hyggelig spilleaften med familien  <3

God mad, godt selskab og mange gode grin – det er uden tvivl de bedste stunder!

Jeg elsker denne tid på året, hvor rabarberne kommer frem, derfor blev jeg nødt til at lave et eller andet med rabarber. Men hvad??  Jeg besøgte en af mine ynglings blogs, majavase.dk, som havde lavet en super lækker kærnemælks panna cotta med rabarber på toppen – ‘amen himmelsk!  Panna cotta er en af mine ynglings desserter, fordi den er så nem at lave og smager vidunderligt!

11205957_10203976664008963_1499127677441025455_n

Desværre er jeg ikke den helt store fan af kærnemælk, så jeg lavede en almindelig lækker fløde panna cotta og det var helt vidunderligt!

 

Panna Cotta:
6 portioner

½ l. Piskefløde

60 g sukker

3 blade husblas

½ stang polynesisk vanilje

 

Rabarbergelé:

300 g rabarber

130 g sukker

70 ml vand

3 blade husblas

 

Rabarberskiver:

30 g vand

30 g rabarber

30 g sukker

Rød skovsyre til pynt

11187370_10203976662648929_6827150403960486906_o

Fremgangsmåde:

Udblød husblassen i rigeligt kold vand, i ca. 30 min.

I en gryde kommes fløde, sukker og vaniljekorn + stang,  og varmes op til alt sukkeret er opløst, og til det er lige under kogepunktet. Tag gryden af varmen og vrid husblassen for vand, og kom husblassen direkte op i den varme fløde og rør rundt, til alt husblassen er smeltet.

Lad massen køle lidt af ved stuetemperatur, og fordel derefter i ønskede skåle/glas.

Dæk til med film, og stil på køl i minimum 3 timer, før der kommes gelé på.

Udblød husblassen i rigeligt koldt vand i ca. 30 min.

Rabarber, sukker og vand kommes i en lille gryde og koges i ca. 5-10 min.

Si saften fra, over i en skål.

Vrid husblassen for vand, og kom det op til den varme rabarbersaft, rør til alt husblassen er opløst.

Lad køle lidt af, og fordel et tyndt lag på hver panna cotta.

Stil tilbage på køl i minimum 2 timer, eller til geléen har sat sig.

Skær rabarberne i tynde skiver.

Vand og sukker kommes i en gryde og bringes til kogepunktet.

Kom rabarberne op i siruppen og kog med i 10 sekunder, hæld sirup og rabarber op i en lille skål og lad køle af.

Pynt panna cottaerne af med rabarberskiver og rød skovsyre.

Hold panna cottaerne på køl til de skal serveres.

11174497_10203976662208918_2478643841834408318_o



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

nineteen − eleven =


Translate »