Chokolade fudge

Chokolade fudge

Hvis man er til intens chokoladesmag, chewy skumfiduser og lidt knas, så er denne her fudge helt perfekt!

Fudge er en super nem og lækker ting at lave til weekendhyggen, eller til brug til en værtindegave. Jeg elsker selv at give spiselige gaver når vi skal i byen – og disse er altid et hit!

Dette indlæg indeholder reklame og/eller affiliate links markeret med *.

 Fudge

ca. 30×20 cm form

300 g mørk chokolade, Callebaut

70 g mælkechokolade

1 dåse kondenseret mælk

40 g pistacie

10 Werthers soft caramels el. andet blød karamel

skumfiduser efter smag 

1/4 tsk salt

½ tsk vaniljepaste

Fremgangsmåde:

Forbered formen med bagepapir der er klippet til, så det kan lægge fladt i bunden og op af siderne.

Kom den mørke og lyse chokolade i en skål der kan tåle mikrobølgeovn, og hæld den kondenserede mælk op til chokoladen. Sæt skålen i mikrobølgeovnen og giv det ca. 1 minut. Rør rundt i massen. Hvis det skal bruge mere varme for at smelte, så giv det ca. 15 sekunder, ad gangen, hvor der røres imellem hver omgang. Rør vanilje og salt i, når det hele er smeltet. 

Klip skumfiduser i mindre stykker (jeg har med vilje ikke skrevet mængde på, da det er lidt efter smag, hvor meget man ønsker). Vend dem i, sammen med pistacienødder og karameller skåret i stykker. 

Pres massen ned i formen. Sæt på køl i 4-6 time, også gerne natten over. Skær ud. Opbevar i tætsluttende dåse med bagepapir mellem hvert lag, på køl. 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

six − 1 =


Translate »