Bagte pistacie donuts
Donuts er fantastiske! Uden tvivl, men især her om sommeren, bliver de fede friturestegte donuts hurtigt for meget. Gudskelov for BAGTE donuts! Denne version er med pistacie, og de er fantastiske!
Pistacie donuts:
8 stk
125 g hvedemel
25 g mandelmel
110 g sukker
1 1/4 tsk bagepulver
½ tsk salt
1,2 dl mælk
1 tsk citron
1 æg
1½ spsk smeltet smør
ODENSE pistaciemasse
Derudover:
300 g hvid chokolade
lidt hakket pistacie
spiseligt guldstøv
Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen på 220 °C.
Smør dougnutformen grundigt eller spray med bagespray.
I en skål sigtes mel, mandelmel, sukker, bagepulver og salt.
Pisk ægget let i en anden skål.
I en tredje skål blandes mælk med citronsaft.
Tilsæt mælk, æg og det smeltede smør til melblandingen og rør indtil dejen er ensartet og fin i konsistensen. Hæld dejen i doughnutformene. Hver hul skal max være halv fyldt – dejen hæver meget.
Fyld pistaciemassen i en sprøjtepose. Klip et lille hul og sprøjt massen ned over dejen i en tynd stråle rundt. Der skal bare en tynd streg, i midten rundt i formen.
Bag nederst i ovnen i 4-6 minutter. Lad donutsene køle helt af.
Smelt og temperér den hvide chokolade, og dyp hver donut halvt heri, og drys derefter med pistacie og guldstøv.
Dette er et sponsoreret indlæg.