Lakrids cupcakes

Print This Post Print This Post

Hvem elsker ikke lakrids? Lakrids og cupcakes?? oh yeah!

Dette indlæg indeholder affiliate links.

Jeg havde, hvad jeg selv vil mene, en lang pause fra bagning.

Inden min operation i starten af året og efter, havde jeg ikke energi, overskud eller lyst.

Men heldigvis, kom det til mig igen!

For en lille uges tid siden, måske halvanden, fandt jeg overskuddet og energien, og gik i køkkenet. endte med at stå der flere timer, og bare svævede på en høj sky. Jeg havde helt glemt, at for mig, er min bagning mit fristed og min terapi.

Jeg bagte disse små lækre skabninger, lakridscupcakes. 

Noget af det mest fantastiske for mig, når jeg bager, er processen hvor jeg ser at det resultat jeg havde i tankerne, kom til live i form af en lille syndig, lækker sag.

Ofte har jeg ikke et behov for at spise dem, bare jeg får lov at lave dem!

Jeg synes disse cupcakes blev skønne! Der er garanteret nogle derude der er bedre, men disse er skønne!

Opskriften får du her, så hop i køkkenet og kom igang!

10954785_10203422199827705_1258779822_n (1)

Ingredienser

Cupcakes
12 stk

125 g blødt usaltet smør

175 g sukker

2 tsk vaniljesukker

3 spsk sød lakridssirup 

3 æg, stuetemperatur

225 g mel

1½ tsk bagepulver

knivspids salt

0,8 dl fløde, stuetemperatur

Lakridsfrosting

200 g blødt usaltet smør

450 g flormelis, sigtet

2 spsk sød lakridssirup 

Havsalt efter smag

Sort pastafarve

Pynt

Spiseligt sølvflager

Lakridspulver 

10947496_10203422203267791_2124451827_n

Fremgangsmåde

Cupcakes:

Bland mel, bagepulver og salt i en skål og sæt til side.

Rør smør, sukker, vaniljesukker og lakridssirup luftigt i røremaskine (brug kun lav-medium speed hele vejen igennem).

Tilsæt 1 æg ad gangen. Rør imellem og husk at skrabe siderne.

Tilsæt melblandingen sammen med fløde. Rør til det lige er blandet, men ikke mere end det.

Kom dejen i de ønskede forme, og bag i 30-35 min, ved 170 grader

Frosting:

Smør piskes blødt og luftigt.

Tilsæt lakridssiruppen og pisk med i 2 minutter.

Flormelisen sigtes, og tilsættes lidt ad gangen til smørblandingen. Tilsæt lidt sort pastafarve og pisk med.

Skrab kanterne, og sørg for at alt bliver godt blandet. Pisk i et par minutter, til den er dejlig luftig.

Fyld frostingen i en sprøjtepose med en tyl, her er brugt en fransk stjernetyl. Sprøjt frostingen op de afkølede cupcakes og pynt med sølvflager og lakridspulver.

Lavede nogle enkelte med en lille sort fondant sommerfugl.

10957457_10203422187987409_82763902_n



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

nineteen + 3 =


Translate »