Vaniljecupcakes med hindbær-coulis og hvid chokolade frosting – Bryllup

Vaniljecupcakes med hindbær-coulis og hvid chokolade frosting – Bryllup

Print This Post Print This Post

Lækre cupcakes med en skøn hindbær-coulis midte… MUMS!

Dette indlæg indeholder affiliate links.

Jeg kunne jo for dælen ikke lave et kagebord uden at der var cupcakes på bordet vel?? Og det blev til to slags! Den ene slags var disse skønne vaniljecupcakes med coulis og hvid chokolade frosting, Virkelig lækre, fyldt med smag og super elegante.

De var et kæmpe hit og blev meget omtalt til receptionen. Så bliver man glad indeni.

Cupcakes:
ca. 18 stk

250 g hvedemel

1 tsk natron

½ tsk bagepulver

lidt salt

2 store æg

250 g sukker

170 g mayonnaise

1 spsk vaniljepaste (min er fra dr.oetker)

korn fra 1 vaniljestang

2 dl varmt vand

Hindbærcoulis:

500 g frosne hindbær

100 g sukker

korn fra 1 stang vanilje

lidt vand

Hvid chokolade frosting:

250 g smør, stuetempereret

400 g flormelis

200 g hvid chokolade

Pynt:

Friske hindbær

guldstøv

Rød skovsyre

Fremgangsmåde:

Hindbærcoulis:

Find en gryde frem til hindbærcoulisen.

Kog hindbærrene sammen med vanilje, sukker og en smule vand i ca. 10 min. Tilsæt citronsaften og kog i 1 minut.

Blend hindbærrene, og sigt dem i en kold, ren skål. Smag evt. til med lidt sukker. Coulisen skal stadig være syrlig, men med sød undertone.

Køl ned i køleskab.

Cupcakes:

Forvarm ovn til 165 grader.

I en rørekedel piskes æg, sukker og vaniljekorn i ca. 5 min ved medium hastigheden. Skrab siderne og pisk yderligere 5 min ved høj hastighed.

I mellemtiden blandes mel, salt, bagepulver og natron, og sigtes sammen, stil til siden.

Når æg og sukker er færdig med at piske, tilsættes mayonnaisen og der piskes til det lige er inkoorpereret.

Fjern skålen fra maskinen. Tilsæt halvdelen af melet og halvdelen af vandet og vend forsigtigt i med en dejskraber. Tilsæt det sidste mel og vand.

Fordel dejen i forme, fyld ca. 2/3 op og bag i 25-30 min. (husk at ovne er forskelligt, så tjek jævnligt til dem efter 20 min.)

Lad kagerne køle af.

Skær lidt af midten på de afkølede cupcakes ud (ikke helt til bund! Bare så der er plads til noget coulis). Fyld hullet med coulis. Vent 10 min, og fyld lidt ekstra i, da kagen suger noget af coulisen.

Smelt den hvide chokolade over et vandbad og stil til side.

Pisk smørret luftigt og tilsæt flormelisen lidt ad gangen. Pisk ca. 5 min. Tilsæt den smeltede chokolade og pisk det hurtigt sammen.

Pynt:

Kom frostingen op i en sprøjtepose med en tyl og sprøjt smukke swirls ud på cupcakesne.

Dyp hindbærrene lidt i guldstøvet og pynt cupcakesne.

Enjoy.

Nogle af billederne i dette indlæg er taget af Line Westerboe



12 thoughts on “Vaniljecupcakes med hindbær-coulis og hvid chokolade frosting – Bryllup”

  • Du er sååå vild søde 🙂
    De her skal jeg helt klart lave til min mands og min 2 x 40 års fødselsdag i august.
    Jeg elsker dine opskrifter, nemme og overskuelige, og smager såååååå godt.
    Da jeg bagte dine banan cupcakes, sagde de nede i vuggestuen at de aldrig havde fået lækre cupcakes før 🙂
    SÅ ET STORT TAK fordi du vil dele med os andre.
    Glæder mig til choko cupcakes opskriften i morgen 🙂
    KH Christina

      • Tusind tak for hurtigt svar. Så er jeg vist nødt til at lave dem til min søns barnedåb, selvom de ikke passer specielt godt ind i et blåt tema. 😅 kan se, at du bruger mayonnaise I mange af dine opskrifter. Det lyder ret spændende og anderledes synes jeg. Glæder mig til at smage! Skal det være en alm. mayo eller en på glas? De smager jo vidt forskellige.

        • du kan jo farve frostingen lyseblå 🙂

          Ja det gør jeg, det giver en lækker kage! det skal bare være helt almindelig mayonnaise, jeg bruger bare den billige 🙂
          Mange undrer sig over det, gjorde jeg også selv inden jeg prøvede det – men mayonnaise er jo egentlig bare æg og olie 😉

  • Hej Sine. Nu har jeg bagt dine vanilje cupcakes. Er nødt til lige at sige, at jeg aldrig har smagt så god en vanilje cupcake før! Normalt synes jeg de er lidt kedelige, men disse er jo helt fantastiske.
    Jeg har lavet hul i dem til hindbærcoulis, men synes at den er meget tynd, så tør ikke hælde den i. Skal den mon være så tynd??

    • Tusinde tak! Gør mig så glad at læse!

      Ked af at jeg først ser din besked nu!

      Ja coulisen kan godt være lidt tynd – ellers kog den op igen og kog mere af væsken væk. Min var dog også tynd og så fyldte jeg i at to omgange, så suger cupcaken noget af det, ret lækkert.
      Tak for rosende ord. Knus

  • Hej hvor lang tid før bager du muffin og hvordan op bevare du dem. De ser vildt lækker ud. Skal bruge dem en lørdag aften. Men er lidt i tidsnød
    De kan vel ikke fryses ….. da de i form.

    • De kan bages dagen før og opbevares i tætsluttende beholder på køkkenbordet (hvis frosting på, så på køl)
      De kan godt fryses – men hvis det er i normal muffins papir, kan du risikere at det løsner sig. Så kan du evt bage dem i papforme som jeg, så ser man ikke hvis de løsner sig 🙂

  • De ser vildt lækre ud! Dem må jeg prøve. Er det de almindelige eller store papforme, du har brugt? Jeg kan se, på deres hjemmeside at de har to størrelser, hvor den ene fremhæves som stor (6 cm.)
    På forhånd tak 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

nineteen − 12 =


Translate »