Min gyldne brownie – GOLDIE

Min gyldne brownie – GOLDIE

Print This Post Print This Post

Dette indlæg indeholder reklame og/eller affiliate links

Gylden brownie… Det lyder ret lækkert ikke? Lad os kalde den for, GOLDIE!

Og hvad gør det så speciel spørger du? Jo, den er simpelthen lavet med en af mine ynglings chokolader Callebaut Gold. Den smager fantastisk af karamel, smør, fløde samt et spændende strejf af salt. Den er så smuk i farven og virkelig intens i smagen.

Jeg har fået fat i min hos cakesandmore.dk – en super skøn webshop/butik med de lækreste kage/bageting. Og ja, jeg ved godt at det er lidt en investering at købe sådan en pose med GOLD, men der er Marie hos cakesandmore.dk, så god, at hun også har lavet bøtter med 450 g. i, som er lidt mere slugeligt for en passioneret hjemmebager, der måske ikke lige har lysten eller midlerne til at investere i den store pose. Især hvis man gerne bare lige vil prøve chokoladen. Og gør det! Lov mig at I prøver denne chokolade, for den er så lækker!

Så jeg går jo med mange ideer til hvad jeg kan bruge den lækre sag til! Og var næsten nødt til at bruge den i en brownie – nu døbt: GOLDIE.

Jeg har parret den sammen med usaltede peanuts og det er virkelig bare en skøn forenelighed, der giver GOLDIEN et strej af peanutbutter.

Den er så nem at lave, og er frysegnet!

Enjoy!

Gylden Brownie:

200 g smør

200 g + 100 g GOLD chokolade, Callebaut

3 æg

175 g sukker

125 g mel

1/4 tsk salt

70 g usaltede peanuts

Fremgangsmåde:

Kom smør og 200 g chokolade i en gryde og smelt det sammen ved svag varme. I en skål piskes sukker og æg sammen til en let og luftig masse. I en anden skål blandes mel og salt sammen.

Vend den smeltede chokolade-smør i æggemassen, med en dejskraber. Sigt mel-blandingen i, og vend det forsigtigt rundt i dejen.

Tilsæt de usaltede peanuts og 100 g chokoladeknapper til dejen og vend det rundt.

Hæld dejen i en kvadratisk form på ca. 20×20 cm, foret med bagepapir.

bag ved 170 grader varmluft i ca 30-35 min, midt i ovnen.

 



3 thoughts on “Min gyldne brownie – GOLDIE”

  • Har lige købt 2,5 kg af den skønne GOLD chokolade og skal selvfølgelig prøve din brownie.
    Kan jeg mon bruge en firkantet kagering til denne eller vil du vurdere at dejen er for flydende og vil trænge ud under formen?
    Det er så ærgerligt når man får satset og det hele går i vasken pga en ring der jo altså ikke slutter helt tæt til bunden.
    Knus

    • hej Laura

      Jeg vil mene at dejen er for flydende. men du kan godt bruge den firkantede kagering, hvis du lige forer bunden med bagepapir 🙂
      knus

      • Tak for svar! Jeg forermin kage”ring”… har ingen kvadratisk form der er høj nok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

5 × 2 =


Translate »