Sommerlige jordbæris
Endelig var der noget sommer der ramte Danmark! Så jeg måtte jo selvfølgelig i køkkenet og lave lidt kølende is, til de varme dage. Det blev disse mini-ispinde, med jordbæris lavet på danske jordbær og dyppet i lækker hvid chokolade!
Jeg havde lavet nogle små kolde lækkerier, vi kunne nyde i varmen. og en af de ting, var disse mini is, som var helt fantastiske!
Opskriften på Jordbærisen, fandt jeg i én af mine ynglingsbøger, Lykken er Is. Den er bare skøn, sommerlig og cremet. Jeg har her valgt at kombinere den med en sprød hvid chokolade og hakket pistacienødder.
Det kan godt være lidt tricky at lave, men med lidt øvelse og tålmodighed skal det nok lykkes.
Mini Jordbærispinde:
8 stk
2 æggeblommer
85 g sukker
250 g jordbær (jeg brugte lækre danske jordbær)
2 dl piskefløde
Derudover:
300 g Hvid Chokolade af god kvalitet
Hakket usaltet pistacie
Silikone mini isforme og pinde.
Fremgangsmåde:
Sørg for at have gjort plads i fryseren til isene.
Pisk æggeblommerne med 15 g sukker, til der er lyse og luftige. Rens jordbærrene og blend dem sammen med det resterende sukker. vend puréen i æggesnapsen.
Pisk derefter fløden til en let flødeskum og vend den forsigtigt i jordbærcremen.
Lad dem stå i fryseren 4-6 timer eller gerne til næste dag.
Når isen er frossen og du er ved at være klar til at færdiggøre dem, så sørg for at have alt klar, så de hurtigt kan komme tilbage til fryseren. Hak pistacienødderne, så du er klar til at kunne drysse dem på.
Smelt den hvide chokolade i en skål over vandbad, og kom den i et højt smalt glas. Her er temperering ikke nødvendig.
Tag en enkelt ispind ud af fryseren, og dyp den hurtigt ned i den smeltede chokolade, så den får et fint, jævnt chokoladeovertræk.
Drys straks med de hakkede pistacienødder, da chokoladen stivner meget hurtigt. Læg isen tilbage i fryseren med det samme, og gentag med de andre ispinde.
Hej søde
Hvor køber du is holderne ?
Kh Christina